Rådgivning

BY og LAND i Ulfborg-Vemb giver gerne råd – spørg bare!

Vi hjælper gerne med gode ideer, hvis nogen er i tvivl. Vi har arkitekt Thorkil Schmidt, Vedersø, i bestyrelsen. Han har selv gennemrestaureret en gammel vestjysk gård.

BY og LAND i Ulfborg-Vemb hjalp brugsforeningen i Sønder Nissum i forbindelse med et benzintankanlæg. Kirkebyvej 6 var i fare for at blive fjernet, men vi påpegede, at huset er bevaringsværdigt. Det er fra 1920-erne med harmoniske proportioner og halvhvalmet tag – en god repræsentant for de gamle vestjyske murermesterhuse.

Kirkebyvej 6 ligger ved Sønder Nissums anlæg omgivet af tilsvarende gamle huse. Nabohuset fik vores forenings første bygningspris i 2003. I august 2007 søgte OKbenzin Holstebro Kommune om tilladelse til at bygge tankanlæg ved siden af, og det gamle hus blev således reddet fra nedrivning.

Det røde hus der nu bliver liggende er Kirkebyvej 6 i Sønder Nissum mellem Brugsen og kirken. Hvis huset engang igen fik de rigtige sprossevinduer i, så ville det være helt fint.

Det røde hus der blev skånet er Kirkebyvej 6 i Sønder Nissum mellem Brugsen og kirken. Hvis huset engang igen fik de rigtige sprossevinduer i, så ville det være helt fint.

Der er penge i at lave en rigtig løsning, hvis man bygger om eller restaurerer sit hus. Prisen på en ejendom afhænger af, om den er blevet passet, så den er i stil med sit oprindelige udseende. Det er også vigtigt, at det, man ser på fra sine vinduer, er pænt. Derfor har alle naboer glæde af gode byggetraditioner, pæne gadebilleder, ordentlige miljøer.

En landsomfattende undersøgelse viser, at sådan er det. Realdania og Kulturarvs-styrelsen fandt i 2005 ud af, at vi har tillid til,

  • at kulturarven støtter den lokale udvikling
  • at kulturarv skaber lokalt engagement,
  • at en bolig med kulturarvsværdier er bedst
  • at mange virksomheder gerne betaler for at have til huse i en bygning medkulturmiljø
  • at turister tiltrækkes af kulturmiljø
  • at det er vigtigt at udvikle og synliggøre kulturarven
  • at kommunen skal tage hensyn, når der laves udviklingsplaner

BY og LAND i Ulfborg Vemb Området mener, vi har ansvar over for vores efterkommere.

Læs vores nye brochure: 54187_brochure_M65-1

By og Land Jubilæumsbog

BY og LAND i Ulfborg-Vemb udgiver i en flot jubilæumsbog i anledning af lokalforeningens første 10 år. Du kan læse mere om bogen her

Seneste nyt

  • Referat fra generalforsamlingen den 26. marts 2017 kl. 14.00 på Café Heden, Ulfborg Kirkeby

    6. maj 2017

    Dagsorden/Referat: Valg af dirigent Leif Carøe var dirigent og kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt varslet. Formandens beretning – se nedenfor (kommer senere – tekniske vanskeligheder) Beretningen godkendt Regnskab – se nedenfor Det reviderede regnskab vedlagt som bilag. Overskud på

  • Generalforsamling 2017

    13. marts 2017

    Der indkaldes herved til generalforsamling – søndag den 26. marts kl. 14.00 på Café Heden, Ulfborg Kirkeby. Dagsorden: Valg af dirigent Beretning Regnskab Budget/kontingent Valg – 2 bestyrelsesmedlemmer – 2 suppleanter – 2 revisorer – 1 revisorsuppleant Behandling af indkomne

  • Foreningens høringssvar vedrørende Husbymøllerne

    18. januar 2017

    Høringssvar fra BY og LAND, Ulfborg-Vemb området om tillæg nr. 12 til kommuneplanen – ”område til vindmøller nordøst for Husby”. ____________________________________________________________________ I 2015 blev Holstebro kommunes strategiplan justeret. I den anledning konstaterede foreningen at byrådet havde lavet en langsigtet og