|

BY og LAND i Ulfborg-Vemb giver gerne råd

Spørg bare

Vi hjælper gerne med gode ideer, hvis nogen er i tvivl. Vi har arkitekt Aage Schmidt-Christensen, Sønder Nissum, i bestyrelsen. Han har selv gennemrestaureret en gammel klassisk vestjysk firelænget gård.
BY og LAND i Ulfborg-Vemb hjalp brugsforeningen i Sønder Nissum i forbindelse med et benzintankanlæg. Kirkebyvej 6 var i fare for at blive fjernet, men vi påpegede, at huset er bevaringsværdigt. Det er fra 1920-erne med harmoniske proportioner og halvhvalmet tag – en god repræsentant for de gamle vestjyske murermesterhuse. Kirkebyvej 6 ligger ved Sønder Nissums anlæg omgivet af tilsvarende gamle huse. Nabohuset fik vores forenings første bygningspris i 2003. I august 2007 søgte OKbenzin Holstebro Kommune om tilladelse til at bygge tankanlæg ved siden af, og det gamle hus blev således reddet fra nedrivning.
 |
|
Det røde hus det nu bliver liggende er Kirkebyvej 6 i Sønder Nissum
– mellem Brugsen og kirken ! Hvis huset engang igen fik de rigtige
sprossevinduer i, så ville det være helt fint. |
Der er penge i at lave en rigtig løsning, hvis man bygger om eller restaurerer sit hus. Prisen på en ejendom afhænger af, om den er blevet passet, så den er i stil med sit oprindelige udseende. Det er også vigtigt, at det, man ser på fra sine vinduer, er pænt. Derfor har alle naboer glæde af gode byggetraditioner, pæne gadebilleder, ordentlige miljøer.
En landsomfattende undersøgelse viser, at sådan er det. Realdania og Kulturarvs-styrelsen fandt i 2005 ud af, at vi har tillid til,
at kulturarven støtter den lokale udvikling
at kulturarv skaber lokalt engagement,
at en bolig med kulturarvsværdier er bedst
at mange virksomheder gerne betaler for at have til huse i en bygning medkulturmiljø
at turister tiltrækkes af kulturmiljø
at det er vigtigt at udvikle og synliggøre kulturarven
at kommunen skal tage hensyn, når der laves udviklingsplaner
BY og LAND i Ulfborg-Vemb mener, vi har ansvar over for vores efterkommere.

|
|

Nyheder

Kontingenopkrævning
Husk at betale kontingent inden generalforsamlingen.
Bestyrelsen takker!
 Siden opdateret 29/05/2011
|