|

Årsmøde 2011

Fra bonede gulve til Klitgård i Fjand

I mange år har Mikael Bramsen været vogter af ytringsfriheden som journalist ved DR og senere som informationschef ved EU-parlamentet. Som pensionist vogter han nu bevaringsværdige huse i Vestjylland med base fra sin gamle firelængede klitgård ”Illeborg” i Fjand.
Tv-portrættet af tilflytteren blev sendt første gang på TV-Midt/Vest MOKKA den 11. maj 2011.
I
I programserien følger yderligere syv afsnit - her iblandt:
8. juni: Kærligheden ventede i Thyborøn Kærligheden flyttede den sjællandske sygeplejerske Viola Bro til Thyborøn. Med sig i bagagen havde hun et brændende samfunds-engagement , som i 1994 gjorde hende til kommunens første kvindelige borgmester. Som pensionist fortsætter hun med at sætte spor senest med indvielse af ny kirke i Thyborøn.
15. juni: Fra bjergene i Peru til bakkerne i Lemvig Turistchef Dina Overgaard har en stor passion for Sydamerika, men valgte alligevel at skifte spor fra eksport manager og salgschef på den anden side af jorden til et studie i socialantropologi og turisme på dansk jord. Det førte hendes liv ud ad en ny vej til jobbet som turistchef i Lemvig Kommune.
22. juni: Vikarjob blev til livslang kamp for sunde tænder Som nyuddannet tandlæge var det svært at få arbejde i København, så Marianne Blegvad tog et vikariat i Ulfborg. Hun og hendes mand havde givet opholdet i det vestjyske max. to år, men hurtigt var der mange flere plusser end minusser ved den adresse. I dag er Marianne Blegvad cheftandlæge i Lemvig kommune og har været med til at forbedre tandsundheden markant blandt vestjyske børn.
|